Byrådet besluttede på sit møde i januar at tilføre projektet 7 mio. kr. ekstra. Der er nu samlet 82 millioner kroner til renovering og udvidelse af Solvangskolen. Det skriver Furesø Kommune på sin hjemmeside.
- Vi får nu mulighed for at kombinere en vigtig og tiltrængt pcb-renovering med egentligt nybyggeri på Solvangskolen. Det betyder, at der bliver mulighed for større og mere fleksible klasselokaler, fællesarealer, der kan bruges til flere formål og større integration med udearealerne og de øvrige bygninger, siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Henrik Poulsen, på kommunens hjemmeside.