Rockwool-fabrikken i Øster Doense bliver udvidet med 3000 kvadratmeter i grundplan. Det er DS Flexhal, der har råhus-entreprisen. Og hele udvidelsen skal bygges sammen med den eksisterende fabrik.
- Der er mange udfordringer i sådan et byggeri. Hele logistikken skal følge med, fordi der produktion på fabrikken, mens vi bygger, fortæller projektleder Ole Bech Olesen.
I øjeblikket går der 157 mand på byggepladsen - 57 af dem er fra DS Flexhal.
Byggeriet gik i gang i maj, og der skal i alt opføres 15 bygninger – den højeste op i ni etager i 30 meters højde. Bygningerne bliver bygget op i en stålkonstruktion, og i alt bliver der brugt 1000 tons stål. Det samlede projekt skal afleveres til fabrikken i Øster Doense i sensommeren 2015.
Jord- & betonarbejdet bliver udført af A/S Karl Jensen. Facaderne bliver beklædt med elementerne af stål, og elementerne leveres af DS Stålprofil, der er et søsterselskab til DS Flexhal.
Produktionsudstyret leveres af Rockwool-gruppens interne projektafdeling.