23948sdkhjf

Løntilskud til voksenlærlinge

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ændret reglerne for løntilskud til voksenlærlinge, så der bliver langt bedre mulighed for at ansætte voksenlærlinge med løntilskud.
Koblingen mellem skolepraktikelever og voksenlærlingeordningen er stort set fjernet. Ændringen træder i kraft 1. juli 2007 og betyder:

At der fortsat kan gives løntilskud på 35,- kr. pr. time til at ansætte en voksenlærling inden for områder med konkret eller forventet mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder.

At en virksomhed nu kan få tilskud til at ansætte en voksenlærling, som på ansættelsestidspunktet er i beskæftigelse uden hensyn til, om der i regionen er elever i skolepraktik. Der skelnes ikke mellem, om voksenlærlingen rekrutteres fra virksomhedens egne rækker eller fra en anden virksomhed.

At en virksomhed kun kan få tilskud til at ansætte en ledig, såfremt der ikke er elever i skolepraktik. Bagatelgrænsen for antal elever i skolepraktik inden for et givet uddannelsesområde er fortsat 20 elever for så vidt angår regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, medens bestanden af elever i skolepraktik i region Hovedstaden/Sjælland forhøjes fra 40 til 60 elever.

At grænserne for bestanden af skolepraktik i alle 4 regioner kan opjusteres yderligere op til 50 %. Det sker i forbindelse med de halvårlige udmeldinger og efter høring af det regionale beskæftigelsesråd.

At jobcentrene kan dispensere for grænserne for bestanden af skolepraktik, når særlige geografiske forhold taler herfor. Dispensationen gælder kun i enkeltsager. Beskæftigelsesregionerne offentliggør to gange årligt (mod nu én gang årligt) en liste over områder, hvor der er mangel på arbejdskraft og områder med gode beskæftigelsesmuligheder, således at der på dette grundlag og under hensyn til bestanden af elever i skolepraktik for så vidt angår voksenelever, der kommer fra ledighed, kan udarbejdes en positivliste over uddannelser, som arbejdsgiverne kan søge støtte til.

At der kan ansættes ledige som voksenlærlinge inden for tømrerfaget, selvom der stadig er skolepraktikelever på området. Det skyldes, at der ikke længere kan optages tømrerelever i skolepraktik.

Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079