Betaling af kost og logi til polske tømrere
En falig voldgift har truffet afgørelse om betaling af kost og logi til polske tømrere. Opmanden har givet TIB medhold i, at de polske tømrere var udsendt af det danske selskab fra Polen til at arbejde her i landet.
Af Voldgiften omhandlede forståelsen af reglerne om overnatning i Bygningsoverenskomsten med TIB. Efter disse regler skal arbejdsgiveren betale dokumenterede udgifter til hotel, kro eller lignende, såfremt arbejdspladsen ligger mere end 80 km fra virksomhedens eller medarbejdernes bopæl.
Den konkrete sag
Virksomheden, der er en del af en international koncern bla. med et datterselskab i Polen, blev oprettet i forbindelse med udførelsen af en større byggeentreprise i København.
Ved virksomhedens etablering kontaktedes det polske datterselskab for at få bistand til at ansætte polske tømrere som skulle arbejde i Danmark og ansættes i den danske virksomhed på overenskomstmæssige vilkår. På et møde blev de polske håndværkere orienteret om løn- og ansættelsesvilkår for arbejdet i Danmark – herunder at virksomheden ville sørge for et sted at bo i København. Der blev efterfølgende udarbejdet ansættelsesbeviser, hvori medarbejdernes navne og polske adresser var anført samt i øvrigt henvist til Bygningsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og TIB.
Den indklagede virksomhed lejede herefter lejligheder på 8 forskellige adresser i København, og svendene blev anvist plads i en af disse. Efter 9 måneders ansættelse begyndte virksomheden at trække medarbejderne for ”Wohngeld” med et fast beløb pr. måned.
Opmandens fortolkning af overenskomsten
Opmanden udtaler, at reglerne om overnatning naturligvis må forstås på den måde, at bestemmelsen finder anvendelse, når en virksomhed sender sine ansatte ud på en arbejdsplads, som ligger mere end 80 km fra virksomhedens eller medarbejderens bopæl. Det gælder, hvis f.eks. en i Jylland beliggende virksomhed sender sine lokale folk til en arbejdsplads i København.
Bestemmelsen gælder ikke, hvis den udenlandske bygningshåndværker med bopæl i Polen, søger og opnår beskæftigelse i et Københavnsk firma med arbejdsplads i København – uanset at virksomheden for at tiltrække de udenlandske håndværkere måtte have lovet dem at være behjælpelig med at fremskaffe bolig.
Opmanden lagde efter bevisførelsen til grund, at ansættelserne af de polske tømrere var sket gennem det polske datterselskab, og at ansættelsesbeviserne var udfyldt med de polske håndværkeres hjemadresser i Polen og med henvisningen til Bygningsoverenskomsten med TIB.
Det var opmandens opfattelse, at ansættelsesbeviserne var underskrevet af parterne i den fælles forståelse, at virksomheden sørgede for logi i København og med betaling af transport mellem hjemstedet i Polen og arbejdspladsen i København med nogle ugers mellemrum.
Opmanden kom herefter frem til, at de polske håndværkere var udsendt fra deres hjemland i Polen til arbejde her i landet med den følgevirkning, at de havde krav på afholdelse af udgifter og udbetaling i henhold til overenskomstens regler.
Læs mere om voldgiften og Dansk Byggeris mening herom her
Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk
