Robostreet fra Holland har bygget en robot, Streetwise, der hver dag kan lægge flere sten end seks til otte brolæggere. Robotten lægger hvert 15. sekund to sten på plads – det bliver til 240 m2 i løbet af en almindelig otte timers arbejdsdag.
Robotten bevæger sig rundt i en lille vogn med indbygget styresystem og to kameraer fra ABB, skriver Ingeniøren. Entreprenørerne styrer robotten ved hjælp af den indbyggede computer, sætter den i gang og fodrer den med sten. Resten klarer Streetwise selv. Et GPS udstyr og et finjusteret lasersystem sørger for en præcision på 0,5 millimeter.
Allerede nu arbejder ti robotter i de hollandske gader, og 42 robotter er på vej til entreprenører og kommuner.