23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sjælsø Gruppen sælger ejendomsprojekter for ca. kr. 275 mio.

Sjælsø Gruppen har indgået aftale med De Københavnske Ejendomsselskaber om salg af et boligprojekt i TV-Byen og kontorprojektet til Hartmann for i alt ca. kr. 275 mio. kr.

Projekterne overtages af køber i takt med færdiggørelsen.

Nyt boligprojekt i TV-Byen

På et af de sidste byggefelter til boligformål i TV-Byen i Gladsaxe opfører Sjælsø Gruppen Kanalhusene,

der er et nyt ejerlejlighedsprojekt på 103 lejligheder tegnet af Kim Utzon Arkitekter. Projektet er på ca. 8.700 kvadratmeter og forventes klar til ibrugtagning i foråret 2009.

Med aftalen om Kanalhusene har Sjælsø Gruppen nu solgt mere end 500 boliger i den tidligere TV-Byen i Gladsaxe. Når hele området i løbet af en kortere årrække er færdigudviklet, vil der bo ca. 1.000 mennesker i området. Herudover vil området rumme en række kontorejendomme, dagligvarehandel og et privathospital, ligesom studiefaciliteterne fortsat vil blive anvendt.

Nyt domicil til Hartmann

Som tidligere meddelt har Sjælsø Gruppen indgået aftale med Hartmann om etablering af et nyt domicil på Ørnegårdsvej i Gentofte.

Ejendommen bliver på 2.400 kvadratmeter, og forventes klar til ibrugtagning i foråret 2008.

Strategi om diversifikation gennemføres

Med de senest offentliggjorte salg nærmer Sjælsø Gruppen sig hurtigere end forventet målsætningen om en omsætningsfordeling med 1/3 inden for henholdsvis bolig, erhverv og retail.

Resultatforventningerne fastholdes

Der forventes således fortsat et resultat før skat for 2007 på kr. 800 - 1.000 mio., og et fortsat højt aktivitetsniveau i 2008.

Kilde: Sjælsø Gruppen - www.sjaelsoe.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11