23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk miljøbyggeri i England

Den britiske regering har gennemført en række incitamenter for at støtte mere miljøvenlige boliger, derfor sætter handelsafdelingen på den danske ambassade i London nu alle kræfter ind på at fremme dansk miljøteknologi og dansk miljøvenligt boligbyggeri i England.

Samtidig med at den britiske regering gennemfører incitamenter for miljøvenligt boligbyggeri, lider det britiske boligmarked under den ældste og mest nedslidte boligmasse i den vestlige verden. Det kan skabe gode muligheder for den danske byggebranche, oplyser dagbladet Børsen. I øjeblikket satser Handelsafdelingen på den danske ambassade i London på at fremme dansk miljøteknologi og miljøbyggeri.

På et seminar om CO2-reducerende teknologier er det lykkes for Ivan Lyngby, entreprenør, idémand og direktør for firmaet Lyngbyg, at gøre et godt indtryk på de fremmødte britiske erhvervsfolk. Firmaet Lyngbyg trækker på ekspertise fra arkitekter og håndværkere, har en vision om bæredygtigt byggeri og fordobler omsætningen hvert kvartal.

I år forventes omsætningen at runde 50 mio. kr., og bæredygtigt byggeri i Storbritannien skal hjælpe idémanden godt på vej.

- Vores lavenergi-huse er en helt ny måde at kombinere ny teknologi som solceller og arkitektoniske løsninger. For eksempel kan lyset strømme ind udefra i den ene af huset, og alligevel lyse rum op i den anden ende af huset, siger han.

Modtagelsen af Lyngbyg’s boligkoncept har været fremragende, oplyser Ivan Lyngby, der glæder sig over, at de danske stærke traditioner inden for miljøvenligt boligbyggeri kan klare sig så godt – også i udlandet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111