- USA skal udvise miljøhensyn, når der bygges, siger formanden for det arkitektforbundet i USA.
Dog tror RD Stewart ikke selv på, at en øget miljøbevidsthed blandt amerikanske arkitekter og bygherrer vil føre til en udstrakt brug af andre og mere miljøvenlige materialer.
- Man kan ikke bygge skyskrabere af træ. Men jeg tror, vi vil få nye materiale-kombinationer og konstruktionsmetoder at se – metoder, der vil medføre et mindre energiforbrug, siger han, og fortsætter:
- Jeg tror på nye glas-løsninger med tre-fire lags glas samt nye typer af beton, der ikke anvender så meget armering som i dag.
Stewart påpeger, at der i det amerikanske erhvervsliv er en øgende forståelse for de fordele, et energibesparende byggeri kan medføre. Og han peger på, at man allerede i EU har sat arkitektur på den politiske dagsorden – og især Danmark er et eksempel til efterlevelse, da man allerede her har hævet diskussionen om miljø og byggeri til regeringsniveau.