Chefanalytiker fra Nordea, Anders Matzen, kommer med dystre forudsigelser for byggebranchen. Salget af byggegrunde under 2.000 m2 er raslet ned – fra 5.500 solgte byggegrunde i foråret 2005 til godt 2.000 i foråret 2007.
Heraf udleder Anders Matzen, at husbyggeriet derfor bremser op, og der derfor kan forekomme afskedigelser inden for byggebranchen.
- De historiske erfaringer peger således på, at beskæftigelsen indenfor byggeriet kan falde med 20-25.000 personer over de næste par år, som følge af afmatningen på boligmarkedet. Det kan trække ned i den samlede beskæftigelse og dermed være med til at lette presset på arbejdsmarkedet, siger han til EpN.