Nyt indendørs glasvægssystem
VN GLAS i Herfølge har lancerer nyt indendørs skillevægssystem til erhvervsbyggeri. Vægge og døre monteres så de let kan afmonteres igen og efterfølgende sættes op andet steds
Systemet er bygget op som modulsystem, hvilket betyder at vægge og døre monteres så de let kan afmonteres igen og efterfølgende sættes op andet steds hvis det ønskes altid med skjult fastgørelse.
Glarmester Villy Nielsen oplyser at han har brugt 3 år på at udvikle det nye glasvægssystem som er navngivet InnGlass og er netop blevet registreret varemærke hos Patent og Varemærkestyrelsen.
Systemet er udviklet efter hans grundide om 4 parametre: Kvalitet Design Pris Kort leveringstid.
Slanke linjer
Villy Nielsen fortæller at ideen har været at udvikle systemet så det først og fremmest fremstår med et glat og pænt design med slanke linjer uden for mange samlinger. Samtidig er det vigtigt at systemet signalerer kvalitet.
Og det er netop kvalitet Villy Nielsen arbejder for, ligesom det betyder meget for ham at systemet er enkelt og nemt at arbejde med.
InnGlass Produkterne er udviklet til at imødekomme brugernes krav. hvor konkurrencedygtige priser og høj kvalitet hører naturligt sammen, og for at bevise den høje standard og kvalitetsniveau produktet fremstår i er VN GLAS i øjeblikket ved at få produktet CE-mærket. Det skulle være på plads inden for et års tid.
Da enkelthed er en stor del af systemets koncept, er der lagt vægt på at det er let og hurtigt at montere, hvilket efterfølgende gør systemet konkurrencedygtigt på prisen.
Produktudvikling
Udover de 4 parametre er systemet bevidst udviklet så det fungerer ud fra en enkel filosofi, - at man hele tiden kan bygge videre på systemet, videreudvikling er en vigtig del af konceptet, f.eks. arbejdes der i øjeblikket på nye modulopbygninger med opsprodsninger så systemet kan bruges i forbindelse med ældre miljøer etc.
InnGlass Systemet er patentanmeldt, og ved hjælp af en speciel anordning kan dørene monteres i såvel glasvægge, som faste vægge uden synlig fastgørelse, og altså tages ned igen hvis det ønskes.
En sådan monteringsmetode har været efterspurgt i erhvervslejemål i mange år, men nu er det altså blevet en realitet.
Det første produkt i det nye glasvægssystem som kaldes InnGlass NF (No Frame) er det første i en serie nye produkter inden for glasvægge, og der arbejdes hele tiden med udvikling af nye produkter til markedet.
Glarmester Villy Nielsen fortæller at VN GLAS siden virksomhedens start i 1978 har udført glasopgaver til mange forskelige byggeprojekter, og at virksomheden ofte har deltaget i opgaver hvor der bruges glasvægge, og derfor var det et naturligt valg for VN GLAS at udvikle sit eget glasvægssystem.
Systemet bygger på de erfaringer som virksomheden har opnået gennem årene ved at arbejde med glasvægge, og der er derfor en del nytænkning i det nye system som er udviklet.
Kun dansk produktion
Villy Nielsen, som er idemanden bag systemet, står selv for udvikling og produktion af de nye vægsystemer som VN GLAS leverer, og Villy Nielsen oplyser endvidere at det har stor betydning for virksomheden at de produkter som bruges i Danmark, også produceres her i landet, så man på den måde er med til at støtte op om såvel socialt ansvar som at holde beskæftigelsen omkring produkterne samlet her i landet.
- På den måde har vi også nemmere ved at følge arbejdsprocessen fra start til færdig produkt og hele tiden kunne kvalitetssikre produktionen som udelukkende foregår med CNC-styret maskiner.
InnGlass glasvægge henvender sig til den professionelle håndværker som selv kan montere.
Derfor har VN GLAS besluttet udelukkende at fremstå som producent af systemet, men såfremt det skulle være nødvendigt er virksomheden behjælpelig med montering i samarbejde med eksterne montører.
Dette valg har vi taget da vi ikke ønsker at stå i vejen for vore kunder i en eventuel konkurrencesituation. Vi kan ikke både være producent og entreprenør på samme tid den går ikke - vi kan jo kun sælge den samme vare én gang, det gælder om at
Vi startede med det nye system efter sommerferien og producerer nu InnGlass produkter hver dag, og det synes vi jo er meget tilfredsstillende. Samtidig er vi allerede nu i gang med at opbygge et landsdækkende netværk af distributører - og det er sjovt at tænke på at der allerede sidder InnGlass produkter i flere kontorer landet over, siger Villy Nielsen.
tøtte