23948sdkhjf

Skjulte tagrender skal frem i lyset

Ny guide fra Lindab viser hvordan forsømte tagrende udskiftes
Rundt om i de danske parcelhuskvarterer findes masser af forsømte tagrender, som lækker vand og giver risiko for fugtskader. Især skjulte tagrender kan give problemer. Men det er nemt og billigt at udskifte skjulte tagrender

En ny guide fra Lindab viser således, hvordan det kan gøres for under 10.000 kr.

Mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne har tagrender, som er skjult bag sternbræt og udhængsbeklædning. Det giver problemer med råd og svamp, fordi de skjulte tagrender er svære at komme til, og mange boligejere glemmer at rense dem for blade, mos og andet skidt, som nemt samler sig i tagrenderne.

Hvis der ikke er gennemløb i tagrenden, er der stor risiko for overløb, som kan give fugtskader på tagets trækonstruktioner. En stor del af tagrenderne er desuden dimensioneret for småt og har derfor problemer med at klare de store mængder regn, som stadig hyppigere falder over Danmark. Lindab, som blandt andet producerer tagrender, anbefaler derfor, at de skjulte tagrender udskiftes, inden der opstår varige skader.

- En tilstoppet eller utæt tagrende kan give store problemer, men det er svært at se, når tagrenden er skjult. Mange parcelhusejere bliver derfor først klar over problemet, når deres bolig er ramt af fugtskader, og trækonstruktionerne efter en periode begynder at rådne, siger salgschef Peter Thomsen fra Lindab.

Forebyg skaderne, inden de sker

Korrekt fungerende og rigtigt dimensionerede tagrender kan forlænge tagkonstruktionens levetid. Men mange boligejere er ikke opmærksomme på risikoen ved tilstoppede tagrender, eller de ignorerer problemet, fordi de tror, det er mere besværligt, end det i virkeligheden er. Lindab har derfor udarbejdet en praktisk guide, som step by step forklarer, hvordan du selv kan udskifte dine skjulte tagrender til nye frithængende.

Arbejdet kan klares på få dage, og udgifterne til materialer er beskedne: Ståltagrender samt nedløbsrør til et typisk parcelhus på 110 kvm koster cirka 5.000 kr. Hertil kommer nye sternbrædder og lidt nye taglægter.

Husk håndværkerfradraget

Er du ikke selv den store gør-det-selv type, kan den lokale håndværker klare opgaven for dig hurtigt og effektivt. Og med muligheden for at trække håndværkerudgifterne fra i skat, kan arbejdet udføres for få tusinde kroner.

- Udgiften ved potentielle skader er mangedoblet i forhold til prisen på nye tagrender. Derfor er det mest fornuftigt at forebygge eventuelle skader, og det er jo billigere nu, hvor staten giver håndværkerfradrag til husforbedringer, påpeger Peter Thomsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078