23948sdkhjf

Hospital fokuserer på bæredygtighed

Grundfos spiller en afgørende rolle med at hjælpe Det Nye Universitetshospital i udkanten af Aarhus med at nå sine miljømål.
50 kilometer fra Grundfos' hovedkontor i Bjerringbro er man i Danmarks næststørste by, Aarhus, i fuld gang med at opføre et hospital på størrelse med en mindre by. Når Det Nye Universitetshospital står færdigt i 2020, vil det have omkring én million patienter om året.

- Under opførelsen af hospitalet har fokus først og fremmest været på patienternes velbefindende. Vi ønsker at give dem den mest effektive behandling. Og det er kun muligt, hvis de anvendte materialer og produkter fungerer optimalt. Under konstruktionsfasen har vi derfor lagt særlig vægt på kvalitet, miljøpåvirkning, betjening og håndtering for de produkter, der indgår i anlæggene, og ikke mindst deres energiforbrug, siger Simon Witt Pedersen, projektleder i projektafdelingen for

Det Nye Universitetshospital.

Det betyder, at hospitalet opfylder fremtidens krav til lavt energiforbrug. Det Nye Universitetshospital har et mål om at være Nordeuropas mest moderne universitetshospital, både med hensyn til patientbehandlinger og kvaliteten af alle de produkter, der omgiver hospitalet.

Moderne løsninger

Bravida leverer installationer og ydelser inden for elektricitet, sanitet, opvarmning og ventilation. Da de skulle vælge en pumpeleverandør til de første faser af hospitalsbyggeriet, faldt valget på Grundfos. De to virksomheder har et langt samarbejde bag sig.

- Vi ville have de bedste pumper på markedet, høj kvalitet, høj effektivitet og den mest moderne teknologi. Til de fleste installationer har vi derfor valgt MAGNA3, som efter min mening er markedets mest moderne og effektive pumpe. Hospitalet ønskede endvidere pumper, som kan integreres i og kommunikere med større anlæg, hvilket i dette tilfælde vil sige ventilations- og radiatoranlægget, siger Søren Østergaard, projektleder hos Bravida.

Patienterne er hospitalets vigtigste prioritet. Det er derfor vigtigt, at løsningerne er nemme at installere og styre. MAGNA3-pumperne vil indgå i varme- og køleanlæggene samt til ventilation og genvinding af varme, så både patienter og ansatte kan nyde godt af et behageligt indeklima i alle bygninger. Samtidig bliver det muligt at overvåge pumperne fra ét sted, hvor operatørerne kan se, om en af pumperne skal justeres.

En vigtig birolle

Grundfos er stolt over at være en del af det nye avancerede hospital, som skal være et teknologisk landemærke i Europa.

- Vores produkter har ikke nogen stor betydning for hospitalets primære aktiviteter, men de spiller en vigtig rolle i afgørende dele af komfortsystemerne. Vi er glade for, at byggeprojektet fokuserer på energiforbrug, og at udvælgelsen af de rigtige pumpeløsninger er blevet prioriteret højt, siger Henrik Falck, Sales Manager hos Grundfos i Danmark.

På byggepladsen, som lige nu er fyldt med høje kraner, vil Det Nye Universitetshospital stå færdigt og være klar til indvielse i 2020. Bygningens størrelse gør, at den ikke blot er et hospital, men en hel lille by med kvarterer, gader og grønne områder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079