23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere virksomheder bruger skyen

38 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte bruger cloud computing i 2014 - en stigning fra 24 pct. i 2012

Stadig flere virksomheder bruger Cloud Cumpting. Cloud computing forstås som betalt abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet. Det kan f.eks. dreje sig om adgang til software eller computerkraft og kan være et alternativ til selv at købe it-produkter.

Cloud computing kan potentielt give større fleksibilitet eller besparelser for virksomhederne, da kapaciteten kan skaleres løbende efter behov. Blandt de største virksom-heder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder. Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services. E-mail er en anden udbredt service, der benyttes af 63 pct. af brugerne.

Oplysningerne fremgår af It-anvendelse i virksomheder 2014, som udkommer i dag. Her kan du desuden finde disse nye pointer:

• For mange virksomheder er det vanskeligt at rekruttere it-specialister. Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det.

• I år dækker undersøgelsen desuden barriererne for virksomhedernes it-anvendelse. 53 pct. af virksomhederne angiver, at prisen er for høj på de relevante it-løsninger, mens 50 pct. peger på manglende tid/ressourcer.

• Ligeledes er virksomhederne spurgt om, hvilke fordele de har opnået ved de seneste års it-projekter. For 60 pct. har it-projekterne haft betydning i forhold til omlægning eller forenkling af arbejdsgange, mens 53 pct. peger på frigørelse af ressourcer.

• Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg udgør en sjettedel af omsætningen i virksomheder med mindst 10 ansatte.

tøtte

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04