23948sdkhjf

Sådan beregner du den korrekte tagkonstruktion

Undgå skader og klager med nyt pc-program fra Træinformation som sætter dig i stand til bygge den rigtige tagkonstruktion
Enhver mesters mareridt er at blive ringet op af en rasende kunde, der fortæller, at det nye tag, som firmaet netop har lagt, er ødelagt af vinden. Skaden kan opstå på grund af, at taget er forkert dimensioneret med hensyn til anvendte lægter, og om der er brugt de rigtige søm til at fastgøre dem.

Den risiko kan nu fjernes med et simpelt beregningsprogram til computeren, LægteDim, fra brancheorganisationen Træinformation.

- At dimensionere det helt korrekte udhæng med lægter til tagkonstruktioner og sikre den korrekte fastgørelse kan være kompliceret. Så som regel tager tømrermesteren beslutningen på erfaringen. Men det er ikke godt, da der er mange forhold at tage hensyn både med hensyn til dimensioner på det konkrete hus, og dens beliggenhed. Nu kan det hurtigt og enkelt regnes igennem med LægteDim. Det giver en bedre nattesøvn, når stormen rusker i taget, siger direktør i Træinformation, Bjarne Lund Johansen.

Til både lette og tunge gavle

Den nye LægteDim leverer de svar, der er brug for i forbindelse med lægter og tagkonstruktion. Den fjerner usikkerheder både i forhold til huse med lette trægavle og med de tunge murede gavle. Ofte er udhænget en udfordring vejrmæssigt, men det tager programmet også højde for.

LægteDim er nemt at gå til. Efter få indtastninger af bygningens dimension, bredde, længde, kan man se lægternes korrekte og nødvendige bredde og længde. Og der er angivet det nøjagtige antal søm og størrelse på dem. Det sikrer, at lægterne sidder ordentligt fast på det konkrete tag.

For at sikre, at tagkonstruktionen holder lige meget, hvor i landet den monteres, tager programmet højde for den geografisk placering – et tag ved Vesterhavet skal holde til mere end et på Frederiksberg, og det har betydning for lægterne.

Travlhedssikret

LægteDim’en beder selv om hvilke tal, der skal tastes ind. Og så kan resultatet med det samme ses på en tegning, så man kan følge ændringerne i bygningen på skærmen.

Samtidig er der en indbygget sikkerhedskontrol, der advarer ved uholdbare konstruktioner. Systemet er både en beregner og et arkiv og kan derfor bruges som dokumentation overfor myndighederne og ved ansøgning om byggetilladelser.

- Programmet gør byggeri af tagkonstruktioner lettere og mere effektivt. Og så giver det tryghed for både håndværkere og beboere, siger Bjarne Lund Johansen fra Træinformation.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079