23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

S-ordfører skoser Corydon om kædeansvar

Regeringen skal indføre kædeansvar for hovedentreprenører, mener politisk ordfører Ikram Sarwar, København.
Annonce

Det er skuffende, at finansminister Bjarne Corydon (S) ikke vil bekæmpe social dumping ved kædeansvar, hvor hovedentreprenøren hæfter for, at underbetalte østeuropæiske arbejdere ikke udkonkurrerer danske ansatte med ublu vilkår.

Det siger politisk ordfører Ikram Sarwar (S), Københavns Borgerrepræsentation.

Annonce

Han støtter Enhedslisten krav om kædeansvar ligesom LO's formand, Harald Børsting, 3F's formand, Per Christensen, flere S-folketingsmedlemmer og DSU's formand, Camilla Schwalbe.

- Det er ret utilfredsstillende, at finansministeren mener det. Socialdemokraterne i København har lagt vægt på, at social dumping skal bekæmpes med alle midler. Det er skuffende, at finansministeren melder det ud, siger Ikram Sarwar.

Annonce

Han håber, at partifællernes protest vil presse regeringen til at indføre kædeansvar i en finanslovaftale med Enhedslisten.

Ikram Sarwar frygter ikke, at Bjarne Corydons skepsis skader Socialdemokraterne i København ved kommunalvalget.

- Jeg tror ikke, at nogen københavnere er i tvivl om, at Socialdemokraterne på Københavns Rådhus går ind for kædeansvar. Det er vigtigt, at vi også sender et samlet signal på landsplan, siger Ikram Sarwar.

Annonce

Han påpeger, at langt fra alle 98 kommuner har indført kædeansvar ligesom København.

Finansministeren erkender, at kædeansvar ikke umiddelbart er uforeneligt med EU-retten, som han sagde torsdag.

- Jeg har måske været uklar om, at EU-retten skulle forbyde det. Men der er en lang række praktiske overvejelser om, hvordan et samfund bekæmper social dumping, siger Bjarne Corydon.

Annonce

Han støttede kædeansvar i S-SF's valgudspil "Fair Løsning" med trepartsaftalen, som fagbevægelsen imidlertid sænkede, fordi den ikke ville sælge to fridage for at skaffe fire milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|