Bygherrer, rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører efterspørger i højere og højere grad et præcist overblik over et byggeris samlede anlægs- og driftsudgifter i hele levetiden: Et projekts totaløkonomi.
Det gælder også ved valg af gulv.
Det oplever brancheorganisationen Gulvbranchen i Dansk Byggeri, som derfor har udarbejdet et nyt it-værktøj, der giver et retvisende billede over udgifterne ved forskellige typer af belægning i hele gulvets levetid.
- Vi havde tidligere nogle modeller eller beregninger, som kunne danne grundlag for beslutning om valg af gulvbelægning, men de holdt ikke helt vand, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende.
Derfor har vi med udgangspunkt i Green Building Councils måde at se tingene på skabt et sobert værktøj, som kan lave en pålidelig beregning, siger Torben Hessing-Olsen, civilingeniør og teknisk konsulent i Gulvbranchen.
Værktøjet er gratis og tilgængeligt på Gulvbranchens hjemmeside.
tøtte