23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Godt at have brikker at flytte med

MesterTest: Festools håndholdte samlingsfræser DF 500 Q er nem at bruge og samlingerne bliver helt præcise

Det gælder om at have styr på brikkerne - DOMINO-brikkerne - når man bruger Festools håndholdte samlingsfræser DF 500 Q

DOMINO-brikkerne er ovale og kombinerer de fleksible og vridningsstabile egenskaber fra en fladdyvel og en normal runddyvels mulighed for fiksering og høj styrke.

Men før man kan bruge brikkerne, skal der gang i Festool-fræseren DF 500 Q, som primært anvendes til pladesamlinger, stel- og rammesamlinger og andre former for samlinger i bl.a. møbel- og vinduesindustrien. Når det gælder ramme- og stelsamlinger erstatter DF 500 Q den traditionelle langhulsfræser.

- Men det er faktisk kun fantasien, der sætter begrænsninger for anvendelsen af samlingsfræseren, mener Mester Tidendes testhåndværkere som forsøgte sig med flere forskellige samlinger i flere forskellige vinkler.

Meget tilbehør

- Det er både nemt og enkelt at indstille samlingsfræseren. Der er flere indstillingsmuligheder, der skal holdes øje med, men alle indstillingsfunktioner forekommer intuitive og er lette at komme til, vurderer Mester Tidendes testhåndværkerne.

- Hvis man er bare en smule omhyggelig og kontrollerer sine indstillinger og lige får "vendt" opgaven rigtigt i hovedet, så er det helt fantastiske resultater man kan opnå med den håndholdte samlingsfræser. Samlingerne bliver helt præcise og meget stabile - så resultatet er helt igennem professionelt. Intet mindre, understreger Mester Tidendes testhåndværkere.

Der leveres en hel del - uundværligt - tilbehør til Festools samlingsfræseren.

- Her er rådet, at man sådan set kun kan købe for lidt tilbehør. Men det er en god idé lige at skabe sig et overblik over de mange muligheder før man går helt shop-amok. Det er nemlig ikke helt billigt, understreger Mester Tidendes testhåndværkere.

Mester Test

Mester Tidende har testet Festool 230 V samlingsfræser DF 500 Q.

Håndværkerne mener:

• meget overskuelige indstillingsfunktioner

• fornem samlings-finish

• meget tilbehør

• dyrt, men godt

Pris:5.505,-, kr. ekskl. moms inkl. ø 5mm. fræsejern, vinkelenhed og transportkasse SYS2

(Set hos Carl Ras)
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03