Messe C i Fredericia vil fra i morgen være propfyldt med 300 producenter og leverandører, der står klar til at dele ud af deres ekspertviden til mange tusinde håndværkere, ingeniører, arkitekter og andre fagfolk.
Stephen D. Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, åbner i morgen det, som arrangørerne kalder Skandinaviens vigtigste byggevaremesse.
- Og netop på materiale-området er der grønne omstillinger på vej, siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
Med arkitekturen som omdrejningspunkt vil Willacys åbningstale handle om samspil mellem bebyggelse, byrum og veje i overensstemmelse med landskabets bevarelse udfordringer, som mange bygherrer har, når byggeriet skal foregå med fokus på klima, energi og miljø.
Stephen D. Willacy har som stadsarkitekt det overordnede arkitektoniske ansvar for byens bygninger.
- Den grønne tankegang og miljøhensyn i byggeriet er kommet for at blive. Det viser sig blandt andet med de tre store priser for klima, energi og miljø, som Kronprins Frederik deler ud på torsdag, siger han.
- Desuden har vi vænnet os til at indarbejde klimaplaner, CO2-planer, energirenovering og diverse certificeringer i arbejdet, blandt andet båret frem af vidensprojekter fra Realdania, DAC og ingeniørinstitutionerne, siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
tøtte