23948sdkhjf

80 år og helt fremme i træskoene

Virksomheden Peetz sigter mod at blive landets bedste trælastimportør og leverandør. For nylig har de leveret sibirisk lærk til den flotte beklædning på det ny Geocenter Møns Klint.
Peetz træimport fra Hillerød har eksisteret siden 1927 og har stor succes med deres Royal-serie, som de hele tiden udbygger. Det ny Geocenter på Møns Klint er beklædt med Royal Larix, sibirisk lærk, og andre store byggerier er i gang. Både ceder, lærk og gran er efterspurgt.

Hovedkontor i Hillerød og salgskontorer i Aalborg, Århus og Torsby i Sverige - 13 ansatte med forstand på trælast - Det er de ydre rammer om Peetz træimport.

Fremme på markedet
Og træet, det kommer fra savværker i Sverige, Rusland, Finland og Asien. Peetz handler nemlig dagligt på markedet med over 25 forskellige skandinaviske savværker og over 200 danske kunder.

Peetz leverer konstruktionstræ og almindeligt trykimprægneret træ. Samtidig udbygger de deres Royal-serie, der omfatter blandt andet miljøgodkendte profilbrædder, sibirisk lærk, ceder og hårdttræ.

Færdigmalet er populært
I Royal-serien er det Xteriør, den færdigmalede gran til udendørs beklædning, der er størst fremgang i for tiden. Peetz leverer lige nu store partier i sort til et nyt stort boligbyggeri i Roskilde. Private vil også have den, forklarer direktør Frank Lund Larsen:

- Det er gået op for mange, at der findes færdigmalet beklædning, som holder i mange år. Folk vil have, at det skal se ordentlig ud og kan godt lide, at de ikke skal male så ofte.

Lærk på det ny Geocenter
Flot ser det ud, det ny Geocenter Møns Klint, som i en lang buet linie er beklædt med Royal Larix, den sibiriske lærk.
- Både ceder, lærk og gran er efterspurgt, også hos boligejerne. Der bruges penge på at smukkesere, for det skal se eksklusivt ud, fortæller direktør Frank Lund Larsen.

Royal Precoll, den miljøvenlige træbeskyttelse, er sidste nyt i serien, og andre produkter er på vej.

Væksten i byggeriet kan mærkes
At der er godt gang i byggeriet, mærker Peetz i høj grad:
- Vi oplever både, at vore eksisterende kunder har vind i sejlene, og at vi hver måned får nye kunder. Og vi er fleksible, for kunderne stiller større krav til hyppigere leverancer af mindre partier, siger Frank Lund Larsen.

Solid og erfaren virksomhed
Med sine 80 år på bagen er Peetz en konkurrencedygtig leverandør, hvor godt købmandskab, engagement og service er grundlæggende værdier:

- Vores mission er troværdighed. Og med den store erfaring vi har i branchen, har vi skabt og værner om langsigtede relationer til vores samarbejdspartnere. Vi stræber efter at blive Danmarks bedste trælastimportør og leverandør, slutter Frank Lund Larsen.



Læs mere om Peetz på www.peetz.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093