Den største del af tilpasningen i byggebranchen ovenpå finanskrisen har nu formentlig fundet sted. I hvert forudser Dansk Byggeri yderligere konkursdyk i 2014. Til gengæld tyder alt på, at der var flere beskæftigede, som blev berørt af konkurserne i 2013, hvor meget store virksomheder, som Pihl & Søn gik ned.
AnnonceHvorvidt det er tilfældet, vil fremgå af en baggrundsanalyse, som Dansk Byggeri offentliggør senere på ugen.
Slutresultatet for 2013 er, at 694 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gik konkurs. Det er et fald i antal konkurser på 7,7 pct. i forhold til 2012, og det er det laveste antal konkurser i bygge- og anlægsbranchen siden 2007.
- Faldet i antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen er et resultat af, at størstedelen af den hårde, men nødvendige tilpasning i branchen ovenpå finanskrisen, nu har fundet sted. De færre byggekonkurser ligger i fin forlængelse af Dansk Byggeris seneste regnskabsanalyse, der viste, at antallet af virksomheder med underskud i branchen var faldet fra 28 procent i 2011 til 22 procent i 2012, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
AnnonceForventning om nyt konkursfald i 2014- Selvom det unægtelig stadig er meget tidligt på året, forventer Dansk Byggeri, at antallet af byggekonkurser i 2014 vil fortsætte den nedadgående trend.
Året begynder godt med en mild vinter, udbedring af stormskader i ordrebøgerne samt den videreførte BoligJobordning, som tilsammen holder hånden under meget af aktiviteten især hos de mange små og mellemstore byggevirksomheder. Et foreløbigt bud naturligvis behæftet med usikkerhed - kunne således være, at konkursantallet falder fra det nuværende niveau på ca. 700 konkurser årligt til ca. 600 i 2014, siger Bo Sandberg og henviser samtidig til, at antallet af konkurser i "de gode år" før finanskrisen svingede mellem 300 og 400 konkurser pr. år.
AnnonceI det hele taget blev 2013 et bedre konkursår end 2012. Med 4.993 konkurser, var der for første gang siden 2008 færre end 5.000 konkurser årligt. Det procentvise fald i konkursomfanget i det samlede erhvervsliv i 2013 blev ligesom for bygge- og anlægsbranchens vedkommende - på 8 pct.
- Det er positivt, at konkursbølgen er aftaget. De færre konkurser i 2013 skal dog ses i sammenhæng med, at der også i 2013 var rekord-få nyetablerede virksomheder, så dynamikken i form af virksomhedsomsætning i erhvervslivet er fortsat ikke særlig stor, hvilket lægger en dæmper på væksten, fremhæver Bo Sandberg.
Annoncetøtte
Annonce