23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

2000 byggepladser tjekkes for snyd i dag

Fagbevægelsen besøger 2000 byggepladser uanmeldt for at komme ulovlig udenlandsk arbejdskraft til livs.

Mandag morgen får op mod 2000 byggepladser landet over uventet besøg af faglige tillidsfolk, når fagforbundene i byggeriet indleder den hidtil største samlede kampagne mod ulovlig udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Det skriver Fagbladet 3F.

Målet er at undersøge løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft på byggepladserne.

- Er de dækket af danske overenskomster, eller hvad er lønniveauet. Hvordan ser det ud med arbejdsmiljøet og sikkerheden for vores udenlandske kolleger, siger forhandlingssekretær Palle Bisgaard fra byggegruppen i 3F til fagbladet.

Tillidsfolkene vil blandt andet også tjekke, om de udenlandske virksomheder i byggeriet er registreret i det lovpligtige register Registret for Udenlandske Tjenesteydere, i daglig tale kaldet RUT-registret.

1020 faglige tillidsfolk sætter klokken syv kurs mod byggepladser fra Skagen til Gedser, og man forventer at besøge mindst 2000 byggepladser.

- Vi vil desuden samle en række oplysninger, som vi vil gå i dybden med efter kampagnedagen, siger Palle Bisgaard.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.123|instance-web03