23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Få styr på sikkerheden

Den gyldne hjelm sætter igen fokus på sikkerheden på danske byggepladser

Igen i år opfordrer en kampagne i disse dage byggeriarbejdere til at indstille årets sikkerhedsrepræsentant, som derefter belønnes med "Den gyldne hjelm" og et rejsegavekort. På

www.dengyldnehjelm.dk

kan byggeriarbejdere gå ind og fortælle, hvorfor lige netop deres sikkerhedsrepræsentant fortjener at vinde. Samtidigt kan byggeriarbejderne deltage i kampagnen via deres mobiltelefoner, så de allerede ude på byggepladserne får budskabet om sikkerhed ind under huden.

Sikkerhedsrepræsentanternes rolle

- Tanken er, at de enkelte medarbejdere rundt omkring på de danske byggepladser skal engagere sig i deres egen sikkerhed. Og her spiller sikkerhedsrepræsentanten en vigtig rolle. Kampagnen giver derfor byggeriarbejderen mulighed for at påskønne sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Det får man nemlig ikke lige gjort i dagligdagen, siger Søren Rosenkrands, der er formand for Liftgruppen i Dansk Byggeri og initiativtager til kampagnen.

Samarbejde mellem brancheorganisation og fagforbund

Liftkontrolordningen er Liftgruppens frivillige kontrolordning under Dansk Byggeri, der er sat i værk for at undgå personskader i arbejdet med lifte, som følge af dårligt materiel. Kampagnen var egentlig oprindeligt tænkt som et forsøg på at sætte fokus på liftkontrollens årsmærke.

- Men sikkerhed handler om mere end personlifte, siger Søren Rosenkrands og han fortsætter:

- Derfor er vi i Liftgruppen glade for, at både 3F og TIB igen i 2010 støtter op om kampagnen.

jfr

Horisont

Kampagnen løber indtil d. 19. juni 2010, så det er med at kigge forbi

www.dengyldnehjelm.dk

inden da. Der er nemlig flotte præmier at vinde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01