23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Afvandingsforhold på flade tage

Erfaringsblad om flade tages afvandingsforhold, lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

Fonden BYG-ERFA har udgivet et erfaringsblad med titlen "Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning" (47) 09 08 10.

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger. Herved øges risikoen for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Fladt tag med vandansamling

De typiske gener ved vandansamlinger på flade tage er:

- lav- og mosvækst og ansamling af organisk materiale på tagfladen,

- nedbrudt tagdækning, fordi tagpapbestrøning rives af (ved skift mellem frost og tø) og tagpappen efterfølgende påvirkes af sollys,

- at de øverste tagpapbaner løsnes, fordi der dannes is inde i overlæggene,

- øgede vandskader på underliggende bygningsdele som følge af utæt tagdækning

Længerevarende vandansamlinger på en tagflade, i skot- og kasserender indebærer risiko for:

- at vand siver gennem tagbelægningen,

- at isdannelse i lunker kan åbne samlinger mellem baner af tagpap og fx forskubbe ventilationshætter.

En forbedring af afvandingsforholdene medfører dog både tekniske og arkitektoniske problemer - samt en stillingtagen til eventuel opgradering af tagets varmeisolering i henhold til Bygningsreglementet.

I erfaringsbladet beskrives principper for udbedringsmetoder.

Det nye erfaringsblad indgår i BYG-ERFA’s temamappe, der indeholder yderligere ti erfaringsblade om "Flade tage og tagterrasser - tagpap og tagfolie".jfr

BYG-ERFA

Fonden BYG-ERFA har som formål, at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.

BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.

www.byg-erfa.dk

findes en oversigt over alle BYG-ERFA blade samt priser for abonnement og løssalg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02