Solcelleanlæg forhindrer ikke slukningsarbejde
Solcelleanlæg udgør ingen sikkerhedsrisiko i forbindelse med slukningsarbejde, fastslår Gaia Solar
Det fastslår adm. direktør Michael Stadi. Gaia Solar
Han forklarer, at solcelleanlæg indeholder spænding og derfor potentielt set kan udgøre en risiko i forbindelse med slukningsarbejde.
- Men overholdes gældende regler (DIN 14365-CM) er denne risiko minimal. Ved anvendelse af slukningsudstyr med en spredt vandstråle, skal der være en sikkerhedsafstand på 1 meters til den strømførende enhed. Ved anvendelse af slukningsudstyr med en samlet stråle er sikkerhedsafstanden 5 meter. Det betyder at en brandmand kan stå i en afstand på hhv. 1 eller 5 meter fra solcelleanlægget, og sprøjte vand på dette, uden risiko for at få stød, oplyser Michael Stadi.
Et andet kritikpunkt, der har været fremført er at solcelleanlæg blokerer for taget og gør det svært for beredskabet at gennemføre en slukning.
- I Danmark installeres der primært anlæg på op til 6KWp hos privatpersoner og derudover anbefaler man ikke at placere solceller på hele husets tag, men kun på den del der vender mod syd. Det betyder, at der altid vil være en del af taget der ikke er dækket af solcellepaneler.
Endelig skal det understreges at der, ifølge PVEXPERTS - en international sammenslutning af PV-eksperter, ikke er rapporteret om nogen dødsfald i forbindelse med solcelleanlæg og slukningsarbejde. Der har været en enkeltstående episode, hvor en brandmand har pådraget sig mindre skader, men dette har været i forbindelse med et solvarmeanlæg til varmt vand, der ikke skal forveksles med et solcelleanlæg, der producerer elektricitet, siger Michal Stadi.
tøtte