Igen i år bliver Østervold i Randers omdannet til "byggeplads", når erhvervsskolen Tradiums tømrer-, murer-, og malerlærlinge holder lokale skolemesterskaber den 9. -11. maj i forbindelse med DM i Skills Danmarksmesterskabet for håndværksfag.
Vinderne af skolemesterskaberne i Randers går i første omgang videre til regionsmesterskaberne, hvorefter de dygtigste herfra skal deltage i selve danmarksmesterskabet i Århus næste år.
Skolemesterskabet på Tradium begynder onsdag den 9. maj klokken 12.30 på Østervold i Randers.
Frem til fredag eftermiddag har publikum, mestre og andre interesserede mulighed for at opleve de unge i sving med flot håndværk. Også Tradiums hg-elever samt smede- og elektrikerlærlinge vil være at finde på pladsen, selv om de holder deres skolemesterskaber på et andet tidspunkt, oplyser uddannelsesleder Palle Nielsen fra Tradiums tømrerafdeling.
Auktion over godt håndværkDe lokale skolemestre bliver kåret og præmieret med gaver fra sponsorerne Stark og Jotun fredag den 11. maj klokken 13.30.
Allerede fra klokken 12 fredag vil elever fra Tradiums hg-erhvervsuddannelse holde auktion over forskellige elevarbejder, fx legehuse og pavilloner fra Tradiums tømrerafdeling, oplyser uddannelsesleder Palle Nielsen.
Udover auktionen er hg-eleverne til stede med levende modeller iført tøj, sko og smykker fra modebutikker i Randers. Styling af modellerne står Tradiums frisørelever for. Det er også muligt for publikum at prøve at dekorere og lave skilte og streamers.
Tradiums elektrikerlærlinge stiller med en infostand, en underviser og et par elever. Også smedelærlingene er til stede med en arbejdende stand, som fremstiller mindre emner til uddeling. Desuden er det muligt for besøgende at prøve kræfter med svejsning.
tøtte