23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mild vinter godt for byggeriet

Den milde vinter betyder meget for byggeriet i Midt- og Vestjylland, siger kontorchef i Dansk Byggeri, Karl Højhus Jeppesen

- De sidste par år har byggeriet i Midt- og Vestjylland ligget helt stille i flere måneder på grund af frost, is og sne. Den varme vinter i år "er guld værd" for byggeriet og den milde vinter holder byggearbejderne godt beskæftiget trods årstiden samt trods to ugers hård frost i starten af februar måned i år.

Det siger kontorchef i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen.

Han forklarer, at der bliver muret og hamret godt igennem i den milde vinter i år i modsætning til de tidligere vintre. Byggeriet var nærmest lammet i flere måneder sidste år samt året før, da frost, sne og is hærgede landet.

- Derfor er den milde vinter "en fornem gave" til byggeriet. Vi var meget bekymrede for, at vi igen i år ville få en hård vinter. De to sidste vintre har det været meget slemt, men vi oplever tydeligt, når vi snakker med vore medlemmer, at der i denne vinter er blevet sendt langt færre hjem på grund af vejrlig.

De store mængder frost, is og sne de to sidste vintre kom oven i den økonomiske krise i byggeriet og bevirkede mange konkurser, - samt sendte mange bygningsarbejdere hjem, fremhæver Karl Højhus Jeppesen.

Til fordel for alle

- Det er en fordel for alle byggeriets parter, at vinteren er mere mild. Når bygningsarbejderne skal sendes hjem på vejrlig, betaler arbejdsgiveren/mesteren de tre første dage, herefter overgår de ansatte på dagpenge. En mild vinter er i mange tilfælde også til fordel for effektiviteten.

Ved vejrlig skal arbejdsgiveren/mesteren betale de tre første ledige dage, hvis den ansatte har været besæftiget i mindst 74 timer inden for de sidste 4 uger.

Inden for et kalenderår skal arbejdsgiveren/mesteren maksimalt betale dagpengegodtgørelse 16 gange til samme medarbejder, så det kan godt blive meget dyrt for virksomheden/mesteren, påpeger Karl Højhus Jeppesen.

tøtte

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095