Staring ny forhandler af Euro Shatal
Euro Shatal er på vej med flere nyheder; bl.a. en helt ny serie af pladevibratorer samt en nyudviklet jordloppe
Salget til udlejningsbranchen er dog overtaget fra den 1. oktober 2012, så de første modeller er allerede på lager.
- Euro Shatals produktprogram omfatter bl.a. pladevibratorer i alle størrelser,
jordstampere, generatorer, vådskærere/bordsave, glittemaskiner, betonudstyr samt
beton- og asfaltskærere, og det er udstyr, der passer perfekt til vores i forvejen brede sortiment indenfor betonblandere, pladevibratorer og kvalitetspumper, forklarer adm. direktør Tommy Bredal og salgschef Michael Østergaard fra Staring i
Brønderslev, der primært henvender sig til den professionelle bruger.
Hurtigere service
- Hos Euro Shatal er vi meget tilfredse med, at Staring nu overtager salget af vores
professionelle produkter i Danmark. Vi kender Staring som en dygtig og seriøs
samarbejdspartner, og for kunderne vil den ny aftale betyde, at de kan forvente en
meget hurtig service, fordi Staring har sin egen professionelle serviceafdeling og
værksted, påpeger salgsdirektør Alex Sørensen, der varetager Euro Shatals interesser i Danmark og det øvrige Europa.
- Vi er i øjeblikket i gang med at opbygge vores lager, således at vi vil være i stand til hurtigt at levere de produkter, som kunderne ønsker. Alt salg vil dog udelukkende ske gennem forhandlere, og her har vi hos Staring i forvejen aftaler med alle de store byggemarkedskæder samt de førende udlejningsfirmaer, understreger Tommy Bredal og Michael Østergaard.
Nyheder på vej
Euro Shatal er i øvrigt på vej med flere nyheder. Således kommer der en helt ny serie af pladevibratorer samt en nyudviklet jordloppe, begge med ekstra dæmpning i håndtagene, således at maskinerne bliver meget mere skånsomme at arbejde med. Begge maskiner har en af de laveste hånd/armvibrationsværdier på markedet.
- Hos Staring er vi meget glade for, at vi nu har fået eneforhandlingen af Euro Shatals professionelle produkter. Euro Shatal er et perfekt match for os, og samarbejdet betyder, at vi får en meget mere jævn sæson, fordi vi året rundt har spændende og attraktive tilbud til vores kunder understreger Tommy Bredal og Michael Østergaard.
tøtte