23948sdkhjf

Nye vinduer giver mindre drivhuseffekt

En vinduesudskiftning i et normalt parcelhus vil ifølge Rationel Vinduer give en årlig energibesparelse svarende til 300 liter olie.
Boligopvarmningen tegner sig i dag for 41 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, og hvis udledningen af kuldioxid i fremtiden skal reduceres betydeligt, er det nødvendigt, at også de private husejere yder et bidrag til kampen mod den globale drivhuseffekt.

Det nye Bygningsreglement har som målsætning at reducere energiforbruget i nye bygninger med 25-30 procent. Men de største energisparemuligheder ligger trods alt i de lidt ældre parcelhuse, og hvor skal den enkelte husejer sætte ind, hvis indsatsen skal blive så effektiv som muligt?

Rationel Vinduer A/S peger på, at nye og moderne vinduesløsninger er den bedste investering, når der skal opnås en betydelig energibesparelse for et overkommeligt beløb - og når indsatsen ikke skal resultere i alt for meget byggerod. Ifølge Rationel Vinduer vil en vinduesudskiftning i et normalt ældre parcelhus give en årlig energibesparelse svarende til cirka 300 liter olie om året.

Besparelsen ved de moderne energiruder i forhold til traditionelle termoruder er nemlig cirka 15 liter olie om året pr. kvm. glasareal, og der er omkring 20 kvm. glasareal på et normalt parcelhus. Den samlede udgift til udskiftningen vil beløbe sig til et sted i omegnen af 100.000 kroner inklusiv montage, og en stor del af afdragene vil kunne finansieres af de sparede energiudgifter.

Men udover energibesparelsen får husejeren en række andre fordele. Huset kan blive langt flottere med nye vinduer, der er i perfekt harmoni med facadearkitekturen, og hertil kommer alle komfortfordelene ved moderne vinduer. Nye og moderne greb gør eksempelvis betjeningen meget nemmere, og indeklimaet bliver bedre, fordi energiruderne ikke giver træk af kulde som gamle ruder kan gøre på en kold vinterdag.

Rationel Vinduer ligger i Sdr. Felding og er en af Danmarks største producenter af yderdøre og facadevinduer i træ og træ/aluminium. Produkterne forhandles landet over gennem 450 byggemarkeder og tømmerhandler. Der kan læses mere om vinduer i håndbogen "Vinduets ABC", som er gratis og kan fås i alle førende byggemarkeder og tømmerhandler, ligesom den kan bestilles på Rationel Vinduers hjemmeside .

Kilde: Rationel Vinduer - www.rationel.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109