Flex-Control har udviklet avanceret teknologi, hvor alle tekniske funktioner i en bygning kan styres fra en PC. Der kan indlægges automatik, som slukker lyset, når solen skinner; skruer ned for varmen, når personalet holder weekend; eller som styrer varmen i fabrikshaller, når portene går op og i.
- En traditionel termostatstyring af varmen på f.eks. et autoværksted medfører, at der skrues op for varmen, når porten går op og slukkes igen, når porten lukkes, siger Christian Johnstad-Møller, direktør i Flex-Control industri.
- Man opnår en langt bedre energiøkonomi og et mere behageligt indeklima ved at gøre det lige modsat, og det kan vores system indstilles til. Man skal kun bruge en almindelig PC med internetadgang, når de nødvendige følere er monteret.
To temadage om intelligent bygningskontrol Flex-Control afholder to temadage i oktober, hvor der fokuseres på energibesparelser, grøn virksomhedspolitik og de nye tekniske muligheder for at undgå energispild i alle slags erhvervsbygninger. Der vil være indlæg fra DONG Energy og Flex-Control.
torsdag den 4. oktober 2007 kl. 13 – 15, Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle torsdag den 11. oktober 2007 kl. 13 – 15, Flex-Control Industri, Aastrupvej 10, 9800 Hjørring
Deltagelse er gratis. Tilmelding kan ske ved at sende en fax til 96 23 60 69 eller sende en mail til Christian Johnstad-Møller,
cjm@flex-control.dk
