Den sæsonkorrigerede indikator for beskæftigelse er steget fra 4% til 5%, mens indikatoren for omsætning er steget fra 4% til 8%. Indikatoren for ordrebeholdning er faldet fra 12% til 11%.
Virksomheder, der repræsenterer 32% af beskæftigelsen i bygge og anlæg, oplyste ved udgangen af august i år, at mangel på arbejdskraft var årsag til produktionsbegrænsninger. I forhold til sidste måned er dette tal uændret.
Samlet set vurderer bygge- og anlægssektoren, at den faktiske udvikling for beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation for perioden juni til august har været dårligere end forventet. For anden bygge- og anlægsvirksomhed har den faktiske udvikling for omsætning dog været bedre end forventet.