23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Berøringsfrie køkkenhaner fra Oras

Oras præsenterer to berøringsfrie køkkenhaner, som automatisk lader vandet løbe, når hænderne føres forbi sensoren. Det betyder et farvel til snavs og fedtede aftryk på køkkenhanen, og gør det nemmere at holde påtrængende baciller ude af køkkenet.

Oras Venture er navnet på en berøringsfri køkkenhane, der med to haner i én opfylder alle krav om praktisk funktionalitet i køkkenet.

Øverst markerer en høj hane sig med stilren sikkerhed og giver masser af plads til store gryder og pander i vasken. Hanen styres manuelt og giver med to greb nem adgang til både koldt og varmt vand.

Under den høje hane stikker en lille hane næsen frem. Hanen lader rindende vand vaske hænderne rene. Vel at mærke uden at efterlade klistrede aftryk på vandhanens blanke overflade.

Smukt og stilrent designpar

Et andet sikkert køkkenhit er Alessi La Cucina: to selvstændige køkkenhaner, som komplementerer hinanden i form og funktion. Designparret er et resultat af det tætte samarbejde mellem Oras og det italienske designhus Alessi og skaber en flot sammenhæng i køkkenets indretning.

Den store hane strækker sig rank og flot ind over vasken og skaber en flot effekt i køkkenet. To store greb styrer sikkert vandets stråler, uanset om grøntsagerne skal skylles inden middagen, eller opvasken skal klares i en fart.

Parrets anden halvdel er en lille berøringsfri hane, som gør det nemt at vaske hænderne rene for klistret dej fra fødselsdagsbollerne eller kødsaft fra culottestegen.

Ren luksus i køkkenet

Med både Venture og Alessi La Cucina skyder Oras genvej til ren luksus i køkkenet uden at gå på kompromis med køkkenets stil og indretning. Det betyder, at snavs og bakterier ikke efterlades på hanerne, men i stedet skylles ud i vasken.

Og selvom drømmen står på høj køkkenhygiejne i flot design, er der ingen grund til at frygte store økonomiske udgifter. Vandet stopper, så snart hænderne er vasket rene, og det betyder, at vandforbruget bliver reduceret med op til 50 procent.

Kilde: Oras Armatur A/S

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web02