Rationel Vinduer har netop gennemført en fyringsrunde. 50 mennesker på fabrikken i Struer og 30 på virksomhedens fabrik i Sdr. felding står fra og med uge 5 i 2008 uden job.
Det er opbremsningen i nybyggeriet i både Danmark og Irland, der er årsag til fyringen. Begge markeder er to af Rationels vigtigste. Derudover opererer Rationel Vinduer altid med færre medarbejdere i produktionen om vinteren end i sommermånederne.
- Virksomheden forsøger at hjælpe de fyrede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet gennem kontakt til de lokale jobcentre, siger adm. Direktør Karl Kristian Bro.