23948sdkhjf

Sjælsø nedjusterer for 2007

På baggrund af udviklingen på Sjælsø’s markeder, herunder særligt den aktuelle situation på finansmarkederne og på ejerboligmarkedet i Danmark, forventer Sjælsø nu et resultat før skat for 2007 på ca. kr. 700 mio. mod tidligere kr. 800-900 mio.
Den aktuelle træghed i aftaleindgåelsen som følge af kreditkrisen forventes at aftage i løbet af 2008. Sjælsø har tilpasset salgsstrategien og resultatforventningerne til den aktuelle markedssituation. Derfor forventes nu et resultat før skat for 2007 på ca. 700 mio. kr. mod tidligere udmeldte 800-900 mio. kr.

For 2008 forventer Sjælsø generelt set et højt aktivitetsniveau på såvel erhvervs som retailmarkedet med etablering af flere nye projekter på alle Sjælsø’s geografiske markeder. På boligmarkedet forventer Sjælsø at etablere flere nye projekter i såvel Sverige som Polen i løbet af 2008.

På det danske boligmarked forventes der fortsat et begrænset salg af nye ejerboliger. Modsat forventes det, at udlejningsmarkedet fortsat vil være positivt med mulighed for gennemførelse af nye boligudlejningsprojekter.

Også entreprenørmarkedet har gennem 2007 været vanskeligt med kapacitetsproblemer og et højt prisniveau. For flere af Sjælsø’s projekter har det derfor løbende været nødvendigt at reservere beløb til afdækning af denne risiko. Sjælsø kan dog konstatere, at der igen er en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i entreprenørmarkedet.

Det har således på det seneste været muligt at indgå aftaler på et bedre grundlag end de seneste år. Sjælsø forventer, at denne tendens fortsætter i 2008 i takt med, at der frigøres kapacitet i entreprenørbranchen.

På baggrund af ovenstående markedsforventninger forventer Sjælsø i 2008 at realisere et resultat før skat i niveauet kr. 800 mio. eksklusiv værdireguleringer.

Kilde: Sjælsø A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141