23948sdkhjf

Mastodonter kæmper om at bygge skole

Langeland Kommune har netop prækvalificeret 4 ansøgere i konkurrencen om at blive valgt som den fremtidige OPP-leverandør.
Langeland Kommune har netop prækvalificeret 4 ansøgere i konkurrencen om at blive valgt som den fremtidige OPP-leverandør. Gennem de næste par måneder vil de fire prækvalificerede deltage i dialogfasen, hvor de hver for sig og i samarbejde med Langeland Kommune har mulighed for at udvikle det fremtidige løsningsforslag.

Det er blandt de fire prækvalificerede, at den fremtidige OPP-leverandør skal findes. De fire prækvalificerede har alle tilknyttet en eller flere underleverandører med hver deres kompetencer. Det er således sammenslutningen af forskellige leverandører, der sikrer, at den fremtidige OPP-leverandør kan påtage sig ansvaret for både finansiering, design, anlæg, bygningsdrift og -vedligehold i en periode på 30 år.

Sideløbende med prækvalificeringen har Langeland Kommune i samarbejde med bestillerrådgiverteamet udarbejdet udbudsmaterialet, som er grundlaget for drøftelserne i den konkurrenceprægede dialog. Et af de væsentligste elementer i udbudsmaterialet er beskrivelsen af de fremtidige krav til anlæg og drift til den kommende skole. Kravene er beskrevet gennem et tæt samarbejde mellem de fremtidige brugere og Langeland Kommune. Der er bl.a. hentet inspiration i det idékatalog, der blev udarbejdet som et resultat af brugerinddragelsen.

Dialogen med tilbudsgiverne forventes afsluttet omkring 1. maj 2008, mens det endelige vinderforslag forventes at blive præsenteret i slutningen af juni 2008.

De fire prækvalificerede ansøgere med tilhørende underleverandører fremgår af nedenstående oversigt.

Prækvalificeret A: Lillebælt gruppen
- Lillebælt Gruppen A/S
- Grontmij Carl Bro A/S
- Årstiderne Arkitekter A/S

Prækvalificeret B: Pihl Gruppen
- E. Pihl & Søn A/S
- Arkitema K/S
- Niras A/S
- Kemp & Lauritzen A/S

Prækvalificeret C: Team Rudkøbing Skole Bank DnB Nord,
- Dan-ejendomme
- MT Højgaard
- KHR arkitekter AS
- Lett Advokatfirma

Prækvalificeret D: OPP Rudkøbing Skole
- BABCOCK & BROWN
- Wind Ejendomme A/S
- Erik Møller Arkitekter
- Moe & Brødsgaard A/S
- Marianne Levinsen Landskab MDL PLR
- NCC Construction Danmark A/S
- YIT A/S
- Kromann Reumert

Kilde: Langeland Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152