Pr. 1. januar 2008 overtog Michael S. Larsen og 12 medarbejdere Skanska Danmarks anlægsaktiviteter, og virksomheden føres videre under navnet C.G. Jensen.
Michael S. Larsen, adm. direktør, ser positivit på virksomhedens muligheder i en ellers presset branche, og han tror på, at virksomheden allerede i år, når det budgetterede mål for omsætningen på en halv mia. kr.
- Vi arbejder ikke med boliger, men med er infrastruktur, og Infrastrukturkommissionen er netop kommet med en rapport, hvor man lægger op til investeringer i milliardklassen. Vi tror på vores kompetencer og på, at vi kan få gavn af det, siger Michael S. Larsen og understreger,
at ordrebogen allerede er fyldt med opgaver for to tredjedele af den budgetterede omsætning.
C.G. Jensen har overtaget Skanska Danmarks anlægsdivision som en samlet pakke og har derfor allerede 300 medarbejdere og kontorer i Ballerup uden for København og i Lystrup ved Århus.