23948sdkhjf

Finanslovsforslag stiller spørgsmålstegn ved Musikkens Hus

Finanslovforslaget for 2008 lægger op til, at byggeriet af Musikkens Hus i Aalborg slet ikke gennemføres. Det overrasker bestyrelsesformanden for Musikkens hus, da man bygger for private midler.
Regeringen lægger i finanslovsforslaget for 2008 op til, at en række statslige byggeprojekter udskydes. Det gælder også byggeriet af Musikkens Hus i Aalborg, for hvis det står til regerigen, skal huset slet ikke bygges.

Det kommer i høj grad bag på bestyrelsesformand for Musikkens Hus Bent Frank.

- I vores nye projekt er der jo ikke statslige midler involveret, så jeg forstår slet ikke, at regeringen kan foreslå det, siger Bent Frank, da Licitationen fortæller ham om forslaget.

Tidligere var Universitets- og Bygningsstyrelsen involveret i projektet, da en række uddannelser skulle have til huse i bygningen, men det projekt er kuldkastet. I dag skal Musikkens Hus opføres for private midler. Bent Frank har ikke yderligere kommentarer.

Kilde: Dagbladet Licitationen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095