23948sdkhjf

Rockwool A/S lancerer komplet isoleringsguide på nettet

Nyt komplet online værktøj fra Rockwool A/S letter arbejdet og sparer kostbar tid i både projekterings- og udførelsesfasen.
Rockwool A/S introducerer nu et online værktøj af helt nye dimensioner. Det integrerer en række af virksomhedens velkendte værktøjer på Rockwool.dk i ét komplet værktøj. Dermed får de projekterende og udførende på blot én skærmside et komplet overblik med alle de oplysninger, der er behov for i forbindelse med isoleringsløsninger: konstruktionsopbygning, isoleringsmetode, relevante produkter, materialeegenskaber, arbejdsvejledninger, CAD-tegninger og meget mere.

Rockwool Guiden hjælper dermed både projekterende og udførende med at få fuldt overblik, spare tid og opnå sikkerhed for korrekte løsninger, uanset om valget omhandler bygningsisolering, tagisolering, teknisk isolering eller facadeisolering.

- Vi har udviklet den nye guide, fordi det er blevet meget komplekst at projektere og udføre byggeriet i overensstemmelse med Bygningsreglementet. I dag er der rigtig mange oplysninger, der skal bruges, og derfor har vi forenklet dette arbejde for vores kunder ved at samle al den nødvendige viden i ét komplet og overskueligt værktøj, siger web-ansvarlig hos Rockwool A/S Peter Hestbæk.

Guiden er ajourført med gældende lovgivning i bygningsreglementet og letter dermed arbejdet med at vælge løsninger, der lever op til energikrav og tæthedskrav.

Positive testresultater
Rockwool har undervejs i udviklingsforløbet testet Rockwool Guiden blandt en gruppe arkitekter og bygningskonstruktører, og guiden er dermed udviklet efter deres ønsker til et effektivt værktøj. Da Rockwool Guiden var færdigudviklet, viste den sidste test en brugertilfredshed på 100 procent.

Du finder Rockwool Guiden på guiden.rockwool.dk

Kilde: Rockwool International A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08