23948sdkhjf

20.000 m² vindspærre-plader til Carlsberg Byen

Cembrit et bæredygtigt bidrag til den nye bydel og er med til at sikre konstruktionen af det 100 meter høje Bohrs Tårn.
Bæredygtige byggeløsninger. Sådan lyder kravene til byggeriet af Carlsberg Byen, der i løbet af de næste 15 år skal gøre Carlsberg-hovedkvarteret i Valby til en ny del af Vesterbro.

Som et bæredygtigt element til den 30 etager høje warehouse- og boligbygning Bohrs Tårn har Cembrit leveret 20.000 m² vindspærre-plader i fibercement:

- Fibercement er modstandsdygtigt over for råd og svamp, og det bevirker, at vindspærren holder i mange år. Dertil kommer de miljøvenlige materialer, som vindspærren er fremstillet i, vand, mineraler og fibre, der ligeledes er godt i tråd med den overordnede, bæredygtige strategi for Carlsberg Byen, fortæller Bente Rasmussen Therkildsen, projektkonsulent og DGNB-ansvarlig i Cembrit.

Bruges til tre store ’broer’
Det er Cembrits ”Windstopper Extreme”, som bliver anvendt til byggeriet af Bohrs Tårn. Pladerne er yderst beklædt med 0,8 mm tykke perforerede bronze-anodiserede trapezplader i aluminium og bruges blandt andet til de tre store ’broer’, der forbinder den fredede bryggeribygning ”De Hængende Haver” med warehouse-bygningen.

- Det er fra arkitekternes side blevet bestemt, at man skal kunne se de underliggende plader gennem facaden, og derfor har det været vigtigt, at vi kunne få klimaskærmen indfarvet i den grå-sorte farve. Derudover har det på grund af en delvist åben facade også været afgørende, at vindspærreren er diffusionsåben samt kan modstå vekslende fugtbelastninger, forklarer Kurt Pedersen, projekteringschef ved Kai Andersen A/S, der er underentreprenør til NCC, som står for totalentreprisen af område CBY8 i Carlsberg Byen.

Første spadestik til Bohrs Tårn blev taget i august 2013, og lejlighederne forventes som nogle af de første i Carlsberg Byen at være indflytningsklare i begyndelsen af 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093