23948sdkhjf

Odense ramt af jobvækst i byggebranchen

Antallet af opslåede stillinger inden for bygge- og anlægsbranchen i Odense er nu det højeste siden efteråret 2008.

Flere års jobtørke er tilsyneladende ved at nå sit endeligt i Odense Kommune, som i første kvartal af 2015 kunne notere sig det højeste antal opslåede stillinger inden for bygge- og anlægsområdet. Det viser Building Supplys udtræk fra Jobnets database.

Årets første kvartal bød således i gennemsnit på 31 opslåede bygge- og anlægsjob dagligt, mens antallet af nyopslåede stillinger var på 115. Det er ligeledes det højeste antal siden 2008 med en enkelt undtagelse i 3. kvartal af 2011.

Letbane og universitetshospital trækker læsset
Tendensen bekræftes af en af de personer fra byggebranchen, som har fingeren på pulsen.

- København og Aarhus er helt i front, når det gælder byggeaktivitet, men jeg synes også, at der er ved at være høj aktivitet i en by som Odense, hvor der i mange år ellers har været mere snak end handling. Vi har selv rigtig mange aktiviteter i Odense og det virker, som om de er kommet ud af den negative spiral gennem konkrete projekter, siger koncerndirektør Klaus Toustrup fra arkitektvirksomheden C.F. Møller.

Ifølge CRM Byggefaktas ”Trends for byggebranchen” for 1. kvartal af 2015 er det blandt andet Campus Odense og Rismarksbroen, der er med til at trække aktiviteten op i starten af det nye år med byggestart i marts.

Dertil skal naturligvis lægges de langt større projekter i form af Odense Letbane og Nyt OUH, som også kræver mandskab løbende.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094