Opførelsen af 31 arenaer, der til august skal danne rammen om De Olympiske Leje i Beijing, har kostet 14.901 kinesere deres hjem. Det svarer til, at 6.037 hjem er blevet jævnet med jorden for at give plads til det meget omfattende olympiade byggeri.
Og så har man endda kun medregnet de mennesker, der berøres af sportsbyggerierne. Antallet af kinesere berørt af byggeriet af motorveje, undergrundsbaner og nye skyskrabere er ukendt.
Zhang Jiaming, der er vicedirektør i byens bygningskomité, fortæller, at alle har fået en kompensation for det mistede hjem. Det gennemsnitlige beløb pr. hustand var på 500.000 kr. Det oplyser dagbladet Børsen.