23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det skal være nemmere at bygge i Danmark

Regeringen vil indføre en certificeringsordning, hvor virksomhederne selv skal stå inde for, at et byggeri lever op til de tekniske krav.

Regeringen vil ændre den tekniske byggesagsbehandling, så kommunerne ikke længere skal vurdere de tekniske krav i byggeriet. I stedet vil regeringen nu indføre en certificeringsordning, der giver virksomhederne det tekniske ansvar.

- Byggeriet i Danmark skal have bedre og ensartede rammer. Med ændringen af den tekniske byggesagsbehandling imødekommer vi branchens ønske om at forenkle reglerne og sagsgangene. Og vi sikrer samtidig, at der ikke stilles forskellige krav til ens byggeri, uanset hvor i landet man bygger, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Bedre muligheder for innovation og vækst

Certificeringsordningen skal medvirke til en generel harmonisering og effektivisering inden for byggeriet, uden at der bliver gået på kompromis med kravene til et sikkert og sundt byggeri.

- Med ordningen kan virksomhederne få en mere effektiv behandling af deres projekter og samtidig høste fordele ved at opføre det samme byggeri flere steder, siger Rasmus Helveg Petersen.

Den tekniske byggesagsbehandling berører kun en mindre del af det samlede antal byggesager. Kommunerne vil fortsat skulle tage sig af den bebyggelsesregulerende del af byggesagsbehandlingen i forhold til lokalplaner, krav om afstand til naboer. I dag behandler kommunerne ca. 50.000 byggesager om året og står for den tekniske byggesagsbehandling i 6.000 af sagerne.

En certificeringsordning kræver en ændring i byggeloven. Det kan tidligst ske i det nye folketingsår.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|