I Mellemøsten er konkurrencen om at bygge verdens højeste bygning hård. Indtil videre er Burj Dubai med sine 604,9 meter til dato verdens højeste, men det er snart slut.
Arkitekterne tegner højhuse som aldrig før og nye rekorder vælter i øjeblikket frem.
Et projekt med en bygning dobbelt så høj som Burj Dubai kommer fra et mellemøstligt selskab og britiske Hyder Consulting.
Udover det projekt kæmper tre andre byggeprojekter om titlen som verdens højeste bygning.
Kingdom Holding har planer om at opføre en bygning 1.600 meter i Saudi Arabien, i Kuwait skal der efter sigende rejses en bygning på 1.001 meter mens en anden skal stå i Dubai og række 1.200 meter højt op i luften.
Så er spørgsmålet jo bare, hvem der kommer først?