Koncernen har i halvåret set en fremgang i aktiviteten - både i forhold til det forventede og i forhold til samme periode året før, hvilket samlet har ført til en positiv udvikling.
Ordreindgang har i perioden været tilfredsstillende. Den opbremsning der er set på boligmarkedet, og som følgelig har dæmpet byggeriet af boliger, er delvist blevet kompenseret ved en positiv udvikling i ordreindgangen fra øvrige projekttyper.
Omsætningen har i perioden udgjort 442 mio. kr. mod 376 mio. kr. sidste år.
Som følge af den fortsatte positive udvikling der er set i første halvdel af regnskabsåret, er forventningen til det fulde regnskabsår revurderet og er nu en forventning om et resultat før skat og renter (EBIT) i omegnen af 100 mio. kr., mod tidligere forventning på i omegnen af 80 mio. kr.