23948sdkhjf

Fårup Beton leverer til 106 boliger

Den kronjyske virksomhed producerer alle elementerne til Trekroner-projekt i Roskilde.
Folk flytter fra land til by. Det er en stærk tendens, der nu tydeligt sætter godt gang i boligbyggeriet. Det mærker man hos Fårup Betonindustri i Fårup nord for Randers.

- Vi mærker det omkring ungdomsboliger, og især også i form af luksusboliger – ældre mennesker vil gerne i boliger med høj komfort og god, central beliggenhed, fortæller Henrik Andersen, key account manager ved Fårup Betonindustri.

I Trekroner-projektet i Roskilde samarbejder Fårup Betonindustri direkte med bygherren, AKF Holding A/S, og betonelement-producenten har efter færdiggørelse af tre punkthuse med i alt 72 luksuslejligheder forlænget samarbejdet med yderligere 34 lejligheder og 1600 kvadratmeter butikker og 500 kvadratmeter kælder i et længehus, der aktuelt arbejdes på.

- Det er givtigt at få dem ind på det tidspunkt, hvor de kan optimere på konstruktionen. De har leverancen på alle elementdelene og således egne underleverandører, som er koordineret rigtig fint, siger Vibeke Lorenzen, projektchef ved AKF Holding, om processen

Fårup Betonindustri har også landet et projekt i Randers. Her er Gundersen A/S hovedentreprenør på 12 lejligheder med p-kælder midt i Randers centrum. Byggeprojektet opføres i forbindelse med en bevaringsværdig bygning fra 1899.


Fakta om projekterne
Byggeriet ved Trekroner Station i Roskilde omfatter:
Ahornlunden: 72 luksuslejligheder, lavenergiklasse 2015, byggeriet blev afsluttet i december 2014.
Akacielunden: 34 luksuslejligheder i længehus med seks etager og butikker i stueplan, forventes klar til indflytning i december måned 2015.
Bygherre: AKF Holding A/S.
Trekroner er et bysamfund med 5.000 indbyggere og 2.400 boliger og målet er, at Trekroner skal blive en selvstændig bydel i Roskilde. www.roskilde.dk

Byggeriet ved Søren Møllers Gade Skole omfatter:
12 lejligheder inkl. P-kælder
Bygherre: Lej og Bo
Hovedentreprenør: Gundersen A/S



Om Fårup Beton:
Fårup Betonindustri blev grundlagt i 1959 af Carlo Knudsen, og direktørposten blev i 2013 overdraget fra Flemming Knudsen til Brian Knudsen, der således er tredje generation i ledelsen i det jyske betonelementfirma.
Virksomheden, der er 100 procent ordreproducerende, beskæftiger cirka 100 medarbejdere.

Billedtekst: Fårup Betonindustri A/S leverer betonelementerne til Ahornlunden og Akacielunden med i alt 106 luksuslejligheder i tre punkthuse og et længehus, der skal være med til at gøre Trekroner ved Roskilde et attraktivt sted at bo og arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157