23948sdkhjf

Ny generation af skillevægge forener form og funktion

Tradition og innovation kombineres i en ny generation af akustiske skillevægge og -lofter fra østrigske Heradesign, der giver de kreative nye muligheder for at skabe innovative løsninger med vægt på dekoration og udsmykning.
En ny generation af lyddæmpende skillevægge fra østrigske Heradesign sætter nye standarder for, hvordan arkitekter, ingeniører og planlæggere kan forene form og funktion. De nye akustiske vægge og elementer bidrager både til en rigtig god akustik og kan samtidig anvendes som et aktivt element i den kreative indretning af stort set alle rum lige fra advokatens reception over virksomhedens storrumskontor og børnehavens fællesrum til lufthavnens afgangshal.

Mulighederne for at tilpasse elementer som skillevægge, loftspaneler, skranker, hylder eller bare dekoration til rummet er uendelige. Med lanceringen af en ny serie af dekorationsplader ”Executive” udfordrer Heradesign for alvor de kreative til at bruge akustik-elementer aktivt i selve indretningen og til at lege med farver, overflader og tryk.

Specielt muligheden for at trykke motiver på elementerne sætter nye standarder for anvendelsen af lydisolerende elementer. Nu kan de anvendes som informationstavler eller board-reklamer i store, offentlige rum som banegårde, lufthavne og storcentre.

I den moderne arkitektur, hvor de hårde materialer som glas, metal og beton giver en dårlig akustik, er det nødvendigt at indarbejde akustiske plader i indretningen – det kan være som rumdelere i store kontorlandskaber, hvor den lydisolerende effekt er ideelt til at skabe rum til ro og fordybelse. Men det kan også være som dekorative elementer som hylder eller paneler i farver, der understreger rummets arkitektur.

En kvalitetsklassiker
Østrigske Heradesign er i dag kendt som en innovativ og kreativ spiller på markedet inden for skillevægge og -lofter. Dette er dog ikke noget nyt.

Allerede i 1908 opfandt firmaet den første træuldsplade, fremstillet af de naturlige råmaterialer træ og magnesit. Den blev dengang betragtet som et pionerprodukt, der prægede den internationale bygge- og isolationsbranche, og den gik sin sejrsgang verden over kendt under navnet Heraklith. Denne kvalitetsklassiker fra begyndelsen af det 20. århundrede er kontinuerligt blevet videreudviklet og er i dag kendt som high-end løsninger til vægge og lofter. Et eksempel på de mange kreative muligheder, som Heradesign åbner op for, er en af arkitekturperlerne i rækken af hurtigt opstået byggeri på Havnefronten i København; nemlig Seed Siloen, der er designet af hollandske MVRDV. Sorte Heradesign dekorationsplader præger her de moderne trapper og opgange i den ombyggede silo, og bidrager dermed til at give siloen sit eksklusive udtryk.

Kilde: Heradesign

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081