Der er fremgang at spore hos Aalborg Portland. Et overskud på over 700 mio. kr. for 2007 viser, at cementgiganten nød godt af byggeaktiviteten i 2007.
Koncernens omsætning steg med 10% til næsten fem mia. kr., og overskuddet før skat steg med 15% til 723 mio. kr.
Selv betegner Aalborg Portland resultatet som værende tilfredsstillende. Der forventes et lignende resultat i 2008.
Samtidig truer koncernen med at standse produktionen i Danmark, hvis de skrappe miljøkrav fra EU bliver ved med at skæv-vride konkurrencen i forhold til lande uden for EU.
- Vi har haft et godt samarbejde med det politiske liv. Men hvis vi ikke får en fair behandling, og hvis ikke man bliver behandlet ens, uanset om man producerer cement inden for eller uden for EU, så er der et element af trussel i det. For så har vi ikke mulighed for at drive virksomhed inden for cement i Danmark, siger koncernøkonomi- og finansdirektør Henning Bæk til P4.
Alene de reducerede CO2-kvoter koster hvert år Aalborg Portland to-cifredemillion beløb.
