23948sdkhjf

BIM Equity får ny partner

Thomas Graabæk indtræder som partner i BIM Equity A/S og får til opgave at konsolidere og videreudvikle virksomhedens eksisterende forretningsområder
For at understøtte den igangværende, positive udvikling og efterspørgsel efter virksomhedens rådgivnngsydelser, er Thomas Graabæk, arkitekt maa, udnævnt som ny partner i BIM Equity. Han tiltræder partnerrollen 1. juli.

Siden 2012 har Thomas Graabæk arbejdet som BIM-rådgiver hos BIM Equity. Som partner bliver han ansvarlig for virksomhedens eksisterende forretningsområder og får selvstændigt kundeansvar for rådgivere, entreprenører samt driftsherrer på det danske marked. CEO Jonas N. Salih skal fremover fokusere på at udvikle nye forretningsområder, hvor OpenBIM Studio – en 3D digital biograf, der anvendes til brugerinddragelse og kvalitetssikring – er et af de primære fokuspunkter.

Thomas Graabæk er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002. I perioden 2002 – 2012 arbejdede han for JUUL | FROST Arkitekter, hvor han deltog i hovedparten af tegnestuens bygge¬projekter og var ligeledes drivkraften bag implementeringen af tegnestuens digitale værktøjer. Det er i høj grad de tekniske redskaber og metoder, som har Thomas Graabæks altoverskyggende interesse – dog uden at det nogensinde bliver et spørgsmål om teknik for teknikkens skyld.

Optimeret workflow
- Hos BIM Equity rådgiver vi virksomheder og offentlige institutioner i, hvordan BIM kan optimere deres arbejdsgange i alle projektfaser – fra første skitseforslag til drift og vedligehold. Målet er, at de får et bedre workflow, som resulterer i bedre projekter med færre fejl og i sidste ende bedre økonomi i virksomheden.

I Danmark er vi heldigvis velsignede med kompetente og omstillingsparate rådgivere. Det, jeg oplever som en af de store udfordringer, er, at virksomhederne er meget projektorienterede i deres tilgang. De fokuserer i høj grad på at løse konkrete opgaver, fremfor at udvikle metoder, der på et mere overordnet og strategisk niveau skaber merværdi for virksomhederne selv og deres kunder.

I vores ydelser tager vi udgangspunkt i vores kunders behov og arbejdsmetoder, hvorefter vi hjælper dem med at optimere deres processer, forklarer Thomas Graabæk, der ser frem til at fremtidssikre BIM Equitys opgaveportefølje.

CEO Jonas N. Salih er glad for at udvide ledelsen i BIM Equity, så han i højere grad kan koncentrere sig om at udvikle nye forretningsområder.

- Gennem de seneste tre år har Thomas Graabæk ydet en kæmpe indsats, der i høj grad har ført til, at BIM Equity i dag indtager den position på markedet blandt nogle af landets bedste arkitektrådgivere og andre virksomheder, som vi gør.

I takt med at flere og flere af branchens aktører får øjnene op for, hvordan et komplet BIM-workflow kan optimere deres projekter og skabe merværdi, ser jeg i de kommende år frem til køre i ledelsesmæssigt tandem med Thomas, fortæller Jonas N. Salih.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109