23948sdkhjf

Bliv klogere på BR15 hos STARK

STARK klar med landsdækkende seminarrække i samarbejde med Energistyrelsens Videncenter for energibesparelser i bygninger
Som tingene ser ud lige nu, forventes det nye bygningsreglement BR15 at blive indfaset fra august i år. Landets professionelle håndværkere har derfor al mulig grund til at forberede sig på de ændrede byggekrav. Holder man sig ikke på forkant med ændringerne, er der nemlig risiko for at komme i klemme bl.a. i forbindelse med energirenoveringer, hvor kravene skærpes.

Sådan lyder det fra STARK, som derfor i andet halvår af 2015 har arrangeret en landsdækkende seminarrække i samarbejde med Energistyrelsens Videncenter for energibesparelser i bygninger. Målet er at klæde danske håndværkere optimalt på til BR15.

Desuden gør STARK BR15-vidensværktøjer tilgængelige på stark.dk. Den samlede indsats fokuserer på de konsekvenser, som det ændrede bygningsreglement får for håndværkerens arbejdsdag, herunder hans metoder og materialevalg.

Løbende optimering
- Som førende leverandør har vi et stort ansvar for at bidrage til at ruste håndværkeren så godt som muligt. Det handler både om at sikre en fortsat høj kvalitet i dansk byggeri, men også om at undgå, at håndværkeren kommer uforvarende i klemme, når de nye krav træder i kraft, udtaler Kommerciel Direktør i STARK Jørgen Holmgaard. Han fortsætter:

- Det nye bygningsreglement kan være en kompleks størrelse for håndværkeren, og er han ikke i stand til at navigere rundt i de nye krav, får det hurtigt konsekvenser for ham. Vi ønsker at give håndværkeren en hurtig og overskuelig orientering om de regelændringer, som er direkte relevante for ham.

Noget som ligger i naturlig forlængelse af hele vores grundtanke om løbende at optimere håndværkerens daglige arbejde via alt lige fra effektiv levering af kvalitetsbyggematerialer til nyttig viden om byggeriet.
Samarbejde med Energistyrelsen, forklarer Jørgen Holmgaard.

Gratis at deltage
De forventede ændringer i BR15 handler i høj grad om øgede energikrav. STARK har derfor allieret sig med Energistyrelsens Videncenter for energibesparelser i bygninger, som har ansvaret for udbredelse af kendskabet til BR15 blandt byggeriets aktører. Seminarerne vil bl.a. omhandle, hvad de ændrede byggekrav betyder i forhold til de materialer og produkter, som håndværkeren dagligt anvender.

- For os er det helt afgørende, at håndværkeren får en masse faglig viden med hjem, og derfor har vi tilstræbt at skabe nogle solide og troværdige rammer omkring seminarerne, siger Jørgen Holmgaard.
Seminarerne om BR15 afholdes i lokale STARK-byggecentre over hele landet, og deltagelse er gratis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078