23948sdkhjf

Hjælp til kolde danske vinduer

Danske boligejerne har problemer med kolde vinduesrammer, råd og skimmelsvamp. Men nu er der hjælp på vej fra nye materialer, der giver vinduer uden kuldebroer.
Ifølge professor i bygningsenergi Svend Svendsen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, mister danske boligejere op mod halvdelen af boligens varmeenergi fordi vinduer og døre er for dårligt isolerende.

Dette tal kan reduceres væsentligt, hvis forbrugerne bliver opmærksomme på nye vinduer med ramme- og karmprofiler lavet af kompositmateriale, siger Svend Svendsen.

- Forbrugerne har nu et reelt alternativ til traditionelle vindueskonstruktioner. Den danske vinduesproducent Pro Tec har lanceret et komposit-vindue, der på grund af et stort lysindfald giver mere varme til boligen end det taber, siger Svend Svendsen, som henviser til dokumentation på Grundejernes Investeringsfond hjemmeside . Desuden er der et nyt komposit-vindue på vej fra en anden dansk producent, HS Hansen.

Flere vindues-producenterne bør dog udnytte fordelene ved det nye materiale, siger Svend Svendsen, der tilbyder at hjælpe interesserede producenter med udviklingen.

- Glasset er gennem årene blevet stærkt forbedret hvad angår isolering. Nu er målet, at rammerne skal følge med, så hele vinduet får en bedre energibalance. Og det kan man opnå ved at bruge smalle profiler med god isoleringsevne f. eks. ved at anvende en kompositramme eller kombinere kompositten med andre materialer, siger Svend Svendsen.

Hos producenten af profiler i komposit, Middelfart-virksomheden Fiberline Composites, mærker man en voksende interesse for virksomhedens kompositprofiler fra europæiske vindues- og facadeproducenter. Skrappere krav fra myndighederne sætter sammen med CO2-diskussionen og stigende energipriser gang i udviklingen, oplyser Fiberlines direktør Henrik Thorning, hvis profiler er optaget i den danske kulturkanon som et eksempel på fremtidens facadeløsninger.

Kilde: Fiberline Composites A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11