23948sdkhjf

Nyt NRE-projekt i Københavns Nordhavn

65 lejeboliger opføres på Sandkaj med Mangor & Nagel som arkitekt.
NRE Denmark A/S går nu i gang med at opføre 65 boliger ud mod havnefronten i Nordhavn. Stubkjær Invest A/S er bygherre på projektet, som indeholder to-, tre-og fireværelses lejligheder af varierende størrelse med en grøn gårdhave og to fælles taghaver.

Det nye byggeri ligger på Sandkaj med få minutters gang til S-tog og den kommende metro på Nordhavn Station. Det får et samlet etageareal på 6.350 etagekvadratmeter samt kælder, og der bliver et mindre erhvervsareal i stueplan.

- Vi har undervejs i projektet haft en meget aktiv dialog med de offentlige myndigheder og bygherre for at sikre, at byggefeltet indrettes optimalt med respekt for den fremtrædende placering ved havnekanten. Det har i den forbindelse haft stor betydning, at vi fandt sammen med Stubkjær Invest, som har været med til at finde de optimale løsninger for projektet på langt sigt, siger Jonas Olesen, der er salgsansvarlig hos NRE Denmark.

Overtaget af NRE i 2012
Sandkaj-området bliver Nordhavns hovedpromenade med en række rekreative tilbud i stueplan. Ifølge Jonas Olesen skal lejeboligerne være med til at sikre mangfoldighed i den nye bydel.

Projektet, som i Nordhavns udviklingsplan er benævnt Sandkaj 1.05, er i sin tid formidlet af By & Havn til Corpus Development ApS. Det blev i 2012 overtaget af NRE Denmark, som har stået for udviklingen i samarbejde med Stubkjær Invest som bygherre og med Sadolin & Albæk som rådgivere.

Byggeriet opføres af NRE Denmark i totalentreprise med Mangor & Nagel som arkitekt. Stubkjær Invest har endnu ikke valgt administrator til udlejningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097